Kort fortalt

Lindholm Uddannelse og STU

STU-Uddannelsen er et 3-årigt skoleforløb under Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov også kaldet STU (Særlig Tilrettelagt Uddannelse). Uddannelsen består af en kombination af skoleundervisning planlagt ud fra den enkelte elevs ressourcer, praktiske aktiviteter og projekter, praktikforløb på eksterne arbejdspladser samt bo-træning.

De overordnede mål for DIT skoleforløb bliver tilrettelagt ud fra DINE faglige, personlige og sociale kompetencer.

I fællesskab skal VI støtte og opbygge kompetencer hos DIG, der gør det muligt at leve et så selvstændigt, aktivt og meningsfuldt voksenliv som muligt.

 VI arbejder målrettet på at styrke og udvikle DIT Selvværd, Selvindsigt og Selvstændighed. På den måde bliver DU bedre rustet til at møde samfundets og DINE egne krav og forventninger i forhold til arbejde, fritiden og hverdagen i DIT hjem.

Gennem anerkendende pædagogik hjælper VI DIG til at se MULIGHEDER frem for begrænsninger i forhold til DINE særlige behov.

Et skoleophold på Lindholm Uddannelse OG STU kan tilbyde DIG et individuelt unikt undervisningsforløb som sikrer, at DU opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til at klare en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt.

Hvem er

Målgruppen

Er DU ung, fyldt 16 år og har DU ikke har mulighed for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, selv om der ydes socialpædagogisk støtte, så er Lindholm Uddannelse og STU måske noget for DIG.

Lindholm Uddannelse og STU henvender sig til unge med særlige behov, som for eksempel::

  • ADHD,
  • Specifikke indlæringsvanskeligheder,
  • Udviklingsforstyrrelser,
  • Autisme spektrum forstyrrelser (ASF),
  • Aspergers syndrom,
  • Psykiske udfordringer
Sådan foregår

Undervisningen

Boglig undervisning

VI har boglige timer, som DU kender det fra den almindelige skole.

I fagene dansk, matematik og engelsk bliver DU rustet til at klare DIG i DIT fremtidige arbejde, i DIN fritid og i DIN dagligdag hjemme. VI lærer DIG at læse og forstå post fra de offentlige myndigheder, banken og lægen og lægge et budget for DIN husholdning – og VI hjælper DIG med teorien, hvis DU skal tage for eksempel kørekort eller jagttegn. DU vil desuden få mulighed for at afslutte folkeskolens afgangsprøve

Meget af den boglige undervisning tager udgangspunkt i den praktiske linje DU har valgt og i DIN eksterne praktik. På den måde bliver DU godt klædt på til at klare de selvstændige opgaver DU får stillet, når du er ude.

Praktisk undervisning

Den praktiske undervisning har to linjer, hvor DU enten kan vælge HÅNDVÆRK OG SERVICE, hvor DU tilegner DIG en masse praktiske færdigheder, som at anlægge flisegange, male, reparere vinduer, skifte pakninger, ordne bilen og meget andet .

Når DU har afsluttet et tema, får DU et certifikat på ,hvad DU har lært.

Eller DU kan vælge KØKKEN OG SERVICE, hvor DU lærer om hvad der er godt og sundt at spise, sammensætte et godt måltid, smags- og farveoplevelser, anretning, hygiejne, madlavningsteknikker og meget andet.

Når DU har afsluttet et tema, får DU et certifikat på, hvad DU har lært.

 

 

SOCIALE KOMPETENCER

Har DU svært ved at aflæse og begå DIG blandt andre? Kommer DU ud i situationer, hvor DU bliver misforstået og overtræder andres grænser?

VI lærer DIG en masse strategier og færdigheder, DU kan bruge, når DU er i praktik, på en arbejdsplads eller skal dyrke en fritidsinteresse med mange andre.

DU er midtpunktet i DIN personlige udvikling, hvor selvindsigt og strategi er vigtige mål

BOTRÆNING

Dagligdagens mange gøremål, når DU skal bo for DIG selv i en lejlighed og klare et selvstændigt voksenliv kaldes bo-træning eller livsduelighed. VI hjælper DIG med at oparbejde rutiner med at rydde op og holde orden, gøre rent, handle ind og lave mad, vaske tøj og have en god personlig hygiejne.

DU bliver mester i at kunne transportere DIG rundt i landet med de offentlige transportmidler, bruge og fylde DIT rejsekort op. VI lægger et budget sammen med DIG, DU ved, hvor og hvornår DU skal betale DINE regninger, og hvor mange penge DU kan spare op til andre ting.

Det kan være svært at læse og forstå de e-mails DU får fra offentlige myndigheder. Derfor lærer VI dig forskellige strategier, DU kan benytte DIG af. Hvor og hvordan DU henvender DIG til læge, tandlæge, kommunen og jobcenter er også en del af bo-træningen. Har DU  brug for ekstra støtte, når DU skal bo i DIN egen lejlighed hjælper VI med at afdække.

Hvordan ser et STU forløb ud?

Opbygning

AFKLARINGSFORLØB

Du starter i et afklaringsforløb, der varer 12 uger. I det første forløb skal vi afdække dine ønsker, behov og muligheder.

Du får i den første skoleperiode faglige, sociale, personlige og praktiske udfordringer, der skal være med til at afdække, hvordan vi bedst muligt sammensætter din STU. I denne periode vil du også gennemgå faglige test , for at vi kan finde dine styrker og mindre stærke sider. Desuden vil du vil have motivationssamtaler med din vejleder på Lindholm Uddannelse og STU.

UDDANNELSESPLAN

Når du har været i 12 ugers afklaringsforløb, har både Lindholm Uddannelse og STU og du fået et godt kendskab til hinanden. Ud fra dette udarbejder du og din vejleder på Lindholm Uddannelse og STU din helt egen uddannelsesplan i samarbejde med din UU-vejleder, dine forældre og hjemkommune.

En uddannelsesplan tager udgangspunkt i dine personlige, social, faglige og praktiskfaglige ønsker, behov og muligheder, så din skræddersyede uddannelse bliver så god og dækkende som mulig. Din uddannelsesplan vil indeholde de fag og aktiviteter, der vil styrke din personlige, sociale og faglige udvikling. Din uddannelsesplan indeholder delmål, som jævnligt evalueres sammen med dig, og nye delmål sættes mindst én gang om året.

UDSLUSNING

Dit sidste skoleår vil i høj grad koncentrerer sig om den tid der kommer efter din STU er afsluttet. Dette betyder at dine evner og kompetencer skal gøres stærke så du er godt rustet til din fremtid i egen bolig. Derfor er der i høj grad en målrettet indsats omkring fremtidig bolig, beskæftigelse og fritid. Alt dette sker i et tæt samarbejde mellem dig, dine forældre, hjemkommune og UU-vejleder.

KOMPETENCEBESKRIVELSE

Når du har afsluttet din STU modtager du et Kompetence-bevis, der detaljeret beskriver, hvilke kompetencer du har opnået på de forskellige områder i dit STU-forløb. På beviset vil dine styrker og muligheder, men også dine behov for støtte på det personlige, sociale, faglige og praktiske område beskrives. Alle de certifikater og uddannelsesbeviser du har erhvervet undervejs i dit STU-forløb er også vedhæftet dit Kompetence-bevis. 

Praktisk undervisning på

Linje- og valgfag

Praktisk undervisning på vores

Værksteder