Idræt og Sundhed

Når DU har valgfaget Idræt foregår undervisningen enten udenfor eller i en gymnastiksal ude i byen. Du skal have tøj og sko med, så du kan deltage i undervisningen. Idrætsundervisningen er sammensat ud fra et bredt spektrum af fysiske aktiviteter, så DU kommer til at snuse til forskellige muligheder, og måske bliver fanget af en sportsgren, DU vil dyrke i DIN fritid.

Valgfaget Sundhed omhandler mange ting, men alle relaterer til DIN sundhed, trivsel og velvære. Det vil sige faget handler ikke kun om, hvordan DU spiser og lever sundt, men også om venskaber, kærester, familieforhold og meget mere.